ARASHORSE

2012

Godt nytår 31. December 2012
Arashorse ønsker alle et godt nytår.
De bedste ønsker for et 2013 med mange gode oplevelser i avlen og i sporten.

  
Pigernes nye pony 18. November 2012
Så har pigerne fået deres nye pony. Det er en dejlig flot araber hoppe, brun med tre sokker og en hvid kronrand. Som de fleste arabere har Fadjane et udtryksfuldt hoved med en gennemløbende blis. Fadjane er en gammel dame, som bliver 23 år i 2013, men hun er frisk som en fisk. Julie kom med ponyen sammen sine forældre og Fadjanes forrige ejer, Nanna, midt i november. Vi havde gjort hendes boks klar og sat flag op, for at fejre hendes ankomst. Den 27. december var vi ude at tage billeder at Fadjane og pigerne. Det var lidt svært at tage billeder af hende. Hun gad ikke stå stille for hun frøs, fordi hun havde et nyt tyndt skridtdækken på, og det var lidt blæsevejr. Hun havde sin trense på. Der blev nogle gode billeder af hende, selvom det var ved at være mørkt, og Fadjane ikke gad være fotomodel. Skrevet af pigerne.
 
  
 
 
Indvielse 5. November 2012
Fredag aften d. 2. november holdt vi indvielsesfest af vores nye heste stald efter rigtig mange arbejdstimer, hårdt slid og uvurderlig hjælp af familie, venner og ikke mindst vores nye naboer. Det var skønt at kunne se 9 heste gumle hø i den hyggelige stald, der nu skal danne ramme om Arashorse. 18 skønne tdl. græsfolde med skov og sø kan hestene boltre sig på, og til forår sætter vi gang i projekt ridebane.
 
 
Envy udtaget til Herning 29. Oktober 2012  
Ejer Angelika og rytter Cathrine Dufour ønskes stort tillykke med udtagelsen af ANGELS ENVY US til Unghestechamponatet i Herning 2013.
De opnåede 2. pladsen ved egnethedstesten i region 2 med hele 890 point. De fik 8,5 i skridt og 9 i resten. ANGELS ENVY US er hjemkøbt af Arashorse på auktion i Hammelev som føl og sidenhen solgt til Angelika, vi glæder os til at følge ham i Herning.
Se video på Cathrines hjemmeside:  http://cathrinedufour.dk/video-fra-egnethedstest
 
 
Olympia til kåring 8. Oktober 2012  
Aras Olympia opnåede ved senkåringen på Kathrinelund en flot 6.plads med ene 7 taller og en meget fin beskrivelse i de store felt af gode hopper. Hun opførte sig eksemplarisk og gjorde sit yderste, for at tækkes de kritiske dommer. Hun var godt nok træt efter den lange tur fra syd Mors til Hedensted, hvor hun til dagligt trænes af Mie Rosengaard og hendes hjælper Melissa.
 
     
 
 
Flot 8. plads 8. Oktober 2012 
Joker efter vores dejlige hoppe Laura - fik  med sin ejer Karen i sadlen -  en flot 8. plads i MA1 med 65.7 % ved landsstævnet i Ikast.
Joker har mange sejre i M-klasser - så vi håber at lillebror på nu 2 år bliver lige så god.
 
 
Sussi - 100 dage 1. September 2012
Sussi var til tjek ved dyrlægen. Alt var som det skulle være ved drægtighedskontrollen på 100'ede dagen.
 
 
Manilla forsætter de gode takter 19. August 2012
Manilla forsætter de gode takter med en 5. plads i LA4 med 66 % og en 2. plads i LA5 med 65 % ved et stort distrikt stævne i Billund.
Stort Tillykke.
 
 
Olympia inden dagens træning på Mosegården 15. Juli 2012
   
  
 
Drægtig. Hurra!  11. Juni 2012
Sussi har idag været til kontrolscanning hos dyrlægen. Efter bare to dage hos dyrlægen med en inseminering er hun nu scannet drægtig med Royal Blend. 
 
 
Manilla  3. Juni 2012
Vi ønsker Lea tillykke med de fine resultater til stævnet i Holstebro. Her vinder hun LA3 med 67 % og får en 4. plads i LA2 og LA4.
Manilla er i sin tid født hos mig, og det er en fornøjelse at følge hende.
 
 
 
Flot debut  28. Maj 2012
Flot debut af Betina og Jakas Don Lux. Det blev til en 3. plads med 69 % i LA4 og en 1. plads i LA5 med 71 % til distriktstævnet i Løgstør Rideklub.
 
 
Nyt hjem til hestene
1 maj indtog hestene deres nye hjem. Et dejligt landsted med 18 tdr græs, skov og sø. Der arbejdes nu på højtryk med at indhegne alt jorden, så hestene kan nyde dagene på græs.
 
Sussi nyder livet på folden.    
 
 
 
Royal Blend
Den tyske hannoveraner hingst Royal Blend er valgt til Sussi. Sussi blev insemineret ved dyrlægen og efter et par dage er hun hjemme igen. Så nu ventes der i spænding til 11 Juni hvor hun skal scannes.
 
 
Royal Blend er efter Rostspon med Lauries Crusador som morfar. Royal Blend blev nummer to ved afprøvningerne i Adelheidsdorf 2004 efter Rascalino. I 2005 vandt han Burchard-Müller prisen som bedste hannoveraner unghingst årgang 2001.
 
Arashorse